2016
Det nye dynasti
En lang årrække med krig er endelig ved at være forbi, for det er blevet besluttet, at to gamle dynastier skal slås sammen og danne ét mægtigt rige. Den eneste brik, der mangler at falde på plads, er at finde den næste tronarving.
Begge riger har nemlig deres egen prinsesse. Prinsesse Li og Prinsesse Chun. En lodtrækning viser, at Li skal være den nye kejser. Men til Lis store frustration falder folkets kærlighed på Chun alligevel.
Lis jalousi fører til et uheld, hvor hun får skubbet Chun i voldgraven, men ender også selv med at ryge i. De to meget forskellige piger ender på en lang rejse gennem det land, de skal regere. Her bliver de konfronteret med den virkelige verden, hinanden og ikke mindst sig selv.
Krigen blusser op igen ved prinsessernes forsvinden, og det er nu deres ansvar at få stoppet den. De får kæmpet sig hjem og stoppet krigen, men det er ikke Li, der bliver kejser. Hun har på sin rejse lært, at Chun vil være bedre egnet til jobbet og giver derfor hende rollen.