2022
Billies værk
I forestillingen Billies værk møder vi pigen Billie, som har mistet sin far for et år siden. En musikalsk far, som bragte glæde og sang ind i Billie og hendes mors liv.
Billies mor er hårdt ramt af sorg, og har forbudt alt musik i hjemmet. Musikken bringer følelserne om sin afdøde mand for tæt på. Morens forbud kan dog ikke afholde Billie helt fra at spille musik. Hun spiller i smug på sit værelse og en dag, synger hun også i musiktimen i sin klasse. I klassen får hun nys om en sangkonkurrence inde i storbyen, som hun gerne vil stille op til. I stor begejstring og med nervøsitet, fortæller Billie sin mor om sangkonkurrencen. Billies mor nægter hende at tage af sted og forbyder hende endnu en gang alle former for musik.
Billie kan ikke holde det ud længere og stikker af hjemmefra. Hun tager den første bus ind til storbyen.
På Billies rejse dukker mindet om hendes far op, og da hun bliver bange og fortvivlet, formår faren på magisk vis at løfte hendes humør. Han hjælper hende igennem svære situationer ved at bringe musikken frem i folk og forsikre hende om at alt nok skal gå.